Bookmakeren Unibet har sammensat en oversigt over, hvilke ti fodboldkampe, der var allerdyrest for dem i 2012. Få et overblik over de dyreste betting-kampe.
Betting er en disciplin, der kan være svær at mestre. Men de danske odds-spillere kan også være skarpe og snuppe pengene ud af hænderne på bookmakerne.
Det måtte Unibet sande sidste år. Derfor har de samlet en liste over de ti kampe, der endte med at blive dyreste for dem.
Altså med andre ord – de ti fodboldkampe, som danskerne vandt mest på hos Unibet i 2012.
Indhold:
- Top-10: Disse fodboldkampe tabte Unibet mest på i 2012:
- 10. Chelsea-Shakhtar Donetsk – 3-2 (Champions League)
- 9. FC Nordsjælland-Silkeborg – 6-1 (Superliga)
- 8. Tjekkiet-Portugal – 0-1 (EM)
- 7. Spanien-Frankrig – 2-0 (EM)
- 6. Italien-Irland – 2-0 (EM)
- 5. FC Nordsjælland-Chelsea – 0-4 (CL)
- 4. Tyskland-Grækenland – 4-2 (EM)
- 3. Ukraine-Frankrig – 0-2 (EM)
- 2. Spanien-Irland – 4-0 (EM)
- 1. Sverige-England – 2-3 (EM)
Top-10: Disse fodboldkampe tabte Unibet mest på i 2012:
10. Chelsea-Shakhtar Donetsk – 3-2 (Champions League)
Der skulle kun gå seks minutter, før Fernando Torres scorede det første mål. Willian fik dog udlignet tre minutter senere. Oscar scorede i 40. minut, Willian udlignede igen i 47. minut. Og så var Moses den store helt. I de døende sekunder af overtiden, scorede han til slutresultatet 3-2.
9. FC Nordsjælland-Silkeborg – 6-1 (Superliga)
5.013 tilskuere så til på FC Nordsjællands hjemmebane, da hjemmeholdet slagtede Silkeborg. Joshua John scorede efter tre minutter. Michael Parkhurst scorede i det 6. minut. John var igen skarp i det 27. minut samt i det 34. minut.
4-0 til FCN, men de var ikke færdige. John scorede igen i det 36. minut til 5-0. Jesper Bech fra Silkeborg fik reduceret til 5-1 efter 63 minutter, mens Kasper Lorentzen slog sejren fast med scoringen til 6-1.
8. Tjekkiet-Portugal – 0-1 (EM)
I EM-kvartfinalen mellem Tjekkiet og Portugal, trak sidstnævnte sig sejrrigt ud af opgøret med en smal sejr. Ikke overraskende var det landets store stjerne, Cristiano Ronaldo, der nettede i det 79. minut efter et fremragende indlæg af Pereira, kunne Ronaldo heade kuglen ind i netmaskerne.
7. Spanien-Frankrig – 2-0 (EM)
Der skulle bare gå 19 minutter af opgøret, før Spanien havde bragt sig i front mod franskmændene. Xavi Alonso var målscoreren med et sjældent mål på hovedstød. Jordi Alba var oplæggeren.
I overtiden kunne Alonso igen se sit navn på måltavlen, da han bankede det sidste søm i Frankrigs kiste på et straffespark til slutresultatet 2-0, der sendte Spanien i EM-semfinalen.
6. Italien-Irland – 2-0 (EM)
Italien mod Irland var 35 minutter gammel, da Antonio Cassano kunne bringe italienerne på sejrskurs. Hans angrebsmakker Mario Balotelli diskede op med en lækkerbisken i overtiden. Balotelli scorede til 2-0 på et halvt saksespark efter et hjørnespark.
5. FC Nordsjælland-Chelsea – 0-4 (CL)
Chelsea viste ingen nåde mod Champions League-debutanterne FC Nordsjælland i gruppespillet. Mata bragte englænderne foran efter 33 minutter. I det 79. minut scorede David Luiz til 2-0, Mata scorede til 3-0 i det 82. minut inden Ramires nettede til slutresultatet 4-0.
4. Tyskland-Grækenland – 4-2 (EM)
Tyskland kunne efter 39 minutter bringe sig foran mod Grækenland i EM-kvartfinalen. Backen Philipp Lahm var målscoren. I det 55. minut fik Georgios Samaras udlignet til 1-1. Sami Khedira bragte tyskerne foran med 2-1 efter 61 minutter.
Miroslav Klose scorede til 3-1 i det 68. minut. Efter 74 minutter scorede Marco Reus til 4-1. Dimitris Salpingidis kunne reducere i det 89. minut til slutresultatet 4-2.
3. Ukraine-Frankrig – 0-2 (EM)
Vi skulle hen i anden halvleg, før målene kom i EM-gruppespilskampen mellem Ukraine og Frankrig.
Jeremy Menez scorede i det 53. minut, og bare tre minutter efter kunne Yohan Cabaye gøre ham kunsten efter. Frankrig vandt dermed 2-0.
2. Spanien-Irland – 4-0 (EM)
I EM-gruppespilskampen mellem Spanien og Irland var spanierne nok engang skarpe foran målet. Efter fire minutter kunne Fernando Torres score til 1-0.
David Silva udbyggede føringen i det 49. minut. Torres var igen skarp i det 70. minut, inden Cesc Fabregas lukkede målfesten i det 83. minut med scoringen til 4-0.
1. Sverige-England – 2-3 (EM)
I EM-gruppespilskampen mellem Sverige og England skulle Sveriges overlevelse ved EM-slutrunden stå sin endelige prøve.
Og svenskerne fik et dårligt udgangspunkt efter 23 minutter, da Andy Carroll scorede til 1-0 i Englands favør. Den engelske forsvarer Glen Johnson fik dog sendt bolden i eget net efter 49 minutter til 1-1.
Pludselig var Sverige ovenpå. Olof Mellberg kunne nemlig score til 2-1 i det 59. minut, men bedst som svenskerne troede, at de havde vendt kampen, kom England brutalt tilbage.
Theo Walcott kunne udligne til 2-2 efter 64 minutter, mens hans landsmand Danny Welbeck sendte alle tre point i Englands retning i det 78. minut. England vandt 3-2 og sendte Sverige ud af EM 2012. Det var den kamp, der blev allerdyrest for betting-firmaet Unibet, av!
Artiklen er leveret i samarbejde med OddsTV.dk – Betting-tips med video